Наши партнеры

Menu



Morten Duncan tegnede hemmelig kontrakt

Dansk fodbold

Brøndby IF’s topscorer i denne sæson, Morten Duncan Rasmussen, forlængede sin aftale med klubben i al hemmelighed. Bestyrelsesformanden Per Bjerregaard forklarer, hvorfor klubben valgte denne løsning.

Brøndby IF’s angriber Morten Duncan Rasmussen, som tilbage i foråret 2008 var involveret i en retssag for at have misbrugt en venindes dankort til at spille på nettet. Den efterfølgende dom lød på tre måneders betinget fængsel, men Brøndby IF valgte at støtte Duncan under den hårde tid.

Klubben viste blandt andet sin store tiltro til Duncans evner på banen i form af en kontraktforlængelse, der hidtil har været holdt hemmelig. Men i dag kunne bestyrelsesformand Per Bjerregaard forklare til klubbens hjemmeside, hvorfor man valgte dette.

”Vi tager altid ansvar for vores medarbejdere, og denne sag er ingen undtagelse. Vi støttede spilleren på alle tænkelige måder og ønskede, at han kunne koncentrere sig helt og fuldt om, at lægge sagen bag sig og komme videre,” siger Bjerregaard til klubbens hjemmeside.

”Dette skete blandt andet ved, at vi bliver enige om at vi skal forlænge kontrakten, og dermed sendte det stærkest mulige signal til spilleren om vores støtte, opbakning og tiltro. Vi ønskede samtidig, i samråd med de folk vi har haft omkring ham, at skabe fuldstændigt ro om spilleren, hvilket er årsagen til, at vi på tidspunktet valgte, at holde en ellers god nyhed for os selv.”

Morten Duncan Rasmussens kontrakt med Brøndby IF udløber derfor først ved udgangen af 2011.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu