Наши партнеры

Menu



AGF vil ombygge hjemmebanen for over 30 mio. kr.

Dansk fodbold

AGF’s hjemmebane NRGi Park skal sammen med idrætsanlægget Atletion ombygges for 30,4 millioner kroner. Planen er, at stadionet skal være et af de mest moderne i landet.

Århus Kommune og selskabet bag AGF, Århus Elite A/S, er blevet enige om en ombygning af idrætsanlægget Atletion, hvor AGF’s hjemmebane NRGi Park blandt andet er placeret.

Parterne er blevet enige om en principaftale, som skal resultere i, at NRGi Park bliver et af landets mest moderne stadions, så der også vil være betydeligt bedre faciliteter til forskellige events.

Århus Kommune vil investere 30,4 millioner i en ombygning af anlægget, mens AGF betaler ved at deres leje bliver forhøjet.

”Vi er meget tilfredse med de planlagte forbedringer, som sikrer, at vi har et stadion, der er konkurrencedygtigt med de øvrige jyske stadions. Jeg glæder mig over, at vi i fremtiden vil kunne servicere vores gæster endnu bedre og forventer, at vi vil byde ind på endnu flere attraktive arrangementer,” fortæller administrerende direktør i Århus Elite, Jan Christensen, i en pressemeddelelse.

Aftalen omfatter også et mål om en forlængelse af lejeaftalen frem til 2020.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu