Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Unirea Urziceni – Glasgow Rangers

Champions League

Unirea Urziceni fra Rumænien har overrasket positivt i denne sæsons Champions League. Og onsdag aften kan de endnu engang gøre det onde ved Glasgow Rangers, som de udraderede på Ibrox Stadium i sidste runde.

Rumænske Unirea Urziceni indtager lige nu andenpladsen i gruppe G foran både Stuttgart og Glasgow Rangers. Den første kamp blev som ventet en for stor opgave, og man måtte rejse hjem fra Sevilla med et 2-0-nederlag. Herefter blev det til et point imod Stuttgart, inden man leverede sidste rundes absolut største resultat, da Rangers hjemme på eget græs blev besejret med hele 4-1.

Glasgow Rangers må tage til takke med sidstepladsen i gruppen, og det er da også kun blevet til et enkelt point hidtil. Det blev hentet i første runde mod Stuttgart, og siden da er det blevet til to nederlag på 4-1 mod gruppens øvrige to hold. Derfor skal skotterne rejse sig i aften, hvis ikke Champions League skal slutte efter de første seks kampe.

Hjemmeholdet har til onsdagens kamp ingen skader eller karantæner, mens Rangers må undvære Bougherra, Mendes og muligvis også McCulloch.

Forventede startopstillinger:

Unirea Urziceni:

Arlauskis

Maftei – Galamaz – Fernandes – Brandán

Vilana – Apostol – Balan

Frunza – Danalache – Bilasco

Glasgow Rangers:

McGregor

Whittaker – Weir – Wilson – Papac

Naismith – Davis – Thomson – Lafferty

Miller – Boyd

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Rangers har revanche til gode, og de har da også på papiret et ganske udmærket mandskab. Der venter dem dog en rumænsk heksekedel, når de onsdag aften betræder Steaua Stadion. Vi tror på at rumænerne endnu engang overrasker positivt og slipper ud af kampen med tre point. Hjemmesejr på 3-1.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu