Наши партнеры

Menu



Nicolaj Agger alvorlig skadet

Dansk fodbold

SønderjyskE’s lejesvend fra Brøndby, Nicolaj Agger, pådrog sig i SønderjyskE’s kamp mod HB Køge en alvorlig ankelskade, der kan holde ham ude i et halvt år.

Kort inde i den ellers kedelige bundkamp kom Agger slemt til skade. Undersøgelser viser at den unge angribers ankel er brækket.

”Der er tale om en alvorlig ankelskade, så der venter Nicolaj en lang skadespause. Han kommer nok ikke til at spille før en gang i løbet af foråret,” siger SønderjyskE’s holdlæge, Niels Thomsen, ifølge DR Sporten.

Angriberen har fået et brud på underbenet og ligeledes er bindeleddet mellem to af fodens knogler, syndesmosen, beskadiget. Det betyder ifølge lægen, at Agger muligvis er ude for fodboldbanen det næste halve år.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu