Наши партнеры

Menu



Kongeklubben vandt Madrid-derby i undertal

Spansk fodbold

Real Madrids forsvarer Raul Albiol blev præsenteret for et direkte rødt kort, da kongeklubben i dag fik besøg af Madrid-lillebroren, Getafe. Real Madrid vandt kampen med 2-0.

Real Madrid har ikke leveret det storspil, som holdets tilhængere forventer, hvilket har kunnet mærkes. Først led holdet et overraskende nederlag til AC Milan i Champions League-gruppespillet, efter at holdet havde siddet godt på kampen.

Seneste tabte de i midtugen med 4-0 til 3. divisionsklubben Alcorcon i pokalturneringen i parternes første møde. Real Madrids cheftræner Manuel Pellegrini havde derfor et stort forventningspres på sine skuldre, men den erfarne træner bevarede roen og førte holdet sikkert til sejr.

I første halvleg sad Real Madrid godt på spillet, men holdet formåede ikke at blive spillet ordentligt varme, før de pludselig var havnet i en noget uvant situation. Holdets forsvarer Raul Albiol blev præsenteret for et direkte rødt kort, da kampens dommer vurderede, at han trak i nødbremsen i en situation, som kunne have ført til et mål.

Udvisningen fik dog ikke hjemmeholdet til at miste modet. Derimod virkede spillerne endnu mere opsatte på at hente en sejr mod lokalrivalerne, Getafe, i anden halvleg.

Efter 53 minutters spil kunne Real Madrids argentinske angriber, Gonzalo Higuain, score kampens første mål, men det blev ikke hans sidste.

Blot tre minutter senere var den argentinske angriber igen på pletten. Higuain slap igennem i et kontraangreb, hvor holdkammeraten Marcelo satte ham i scene, og derefter kunne Higuarin vise stor koldblodighed og scorede til slutresultatet 2-0. Med et lille kvarter tilbage af opgøret blev Higuain hyldet, da han forlod banen til fordel for kongesønnen Raul.

Sejren betyder, at Real Madrid ligger på andenpladsen med 22 point, mens FC Barcelona, som for kort tid siden spillede mod Osasuna, fortsat ligger i spidsen, men på grund af et uafgjort 1-1-resultat i aften, har de blot et point mere end deres ærkerivaler fra hovedstadsklubben.

Osasuna skal findes helt nede på syvendepladsen, hvor de blot har formået at hente 12 point efter ni opgør.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu