Наши партнеры

Menu



OB måtte tage til takke med et point

Dansk fodbold

Randers spillede en flot anden halvleg, da de her til aften fik 1-1 mod Superligaens tophold i en meget hektisk affære der bød på mange chancer og et annulleret mål.

Det var en rodet start på første halvleg, hvor begge hold havde spredte chancer. Ingen af dem var dog for alvor farlige. Blandt andet fik OB efter fire minutter frispark i en gunstig position, men Hans Henrik Andreasen sendte bolden lige ind i muren.

Efter omkring en halv times spil slap Johan Absalonsen fri i venstre side af banen. Desværre for fynboerne fik den hurtige offensivspiller ikke ordentligt træf på bolden, og de måtte se den sejle et par meter over Kevin Stuhr-Ellegaards mål.

Randers havde kort efter Randers’ største chance i første halvleg, da Marc Nygaard opsnappede en løs bold. Hans skud blev dog ikke helt godt, og heller ikke her kom der hul på bylden for den store angriber.

Hul på scoringerne kom der dog kort efter. OB slog pludselig kontra og i løbet af meget få pasninger var Peter Utaka helt fri med målmanden. Den målfarlige nigerianer skuffede ikke, og så stod det 1-0. Det var hans scoring nr. 10 i denne sæson.

Kort inde i anden halvleg blev både Tobias Grahn og Kasper Lorentzen sendt på banen, og det gav med det samme mere bid i den kronjyske offensiv. Ti minutter efter pausen var netop de to kreatørerne bag Randers’ bedste angreb indtil da, men Roy Carroll fik hænderne på Lorentzens afslutning.

Randers fik i det hele taget bedre fat som anden halvleg skred frem, og efter 68 minutter kunne jublen bryde løs hos hjemmeholdets fans. Lorentzen fandt, fra sin position på højrekanten, på flot vis en ganske fri Søren Berg foran mål. Han kunne med en lang tå trille bolden mellem benene på en fremadstormende OB-målmand og så stod det 1-1 i Randers.

Efter udligningen pressede OB igen på, og med et kvarter igen kom de på 2-1. Troede de. Hans Henrik Andreasen fik headet bolden ind bag Stuhr-Ellegaard, men kampens dommer fløjtede i stedet for frispark, da OB-spilleren var helt oppe og ride på ryggen af hans modspiller.

Resten af kampen blev hektisk og spillet bølgede frem og tilbage. I sidste ende lykkedes det dog hverken Randers eller OB at score yderligere og kampen sluttede derfor uafgjort.

Med det ene point er OB fortsat nummer et uagtet søndagens resultater, mens Randers også bibeholder deres 12.-plads.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu