Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Juventus – Maccabi Haifa

Champions League

Italienske Juventus får i aften besøg af israelske Maccabi Haifa. Holdene mødes i gruppe A, hvor begge mandskaber fortsat jagter en sejr.

Juventus har ikke vundet fire ligakampe i træk, mens trods den nedadgående formkurve, ligger storklubben på tredjepladsen i Serie A.

I Champions League-gruppespillet ligger de på tredjepladsen med blot to point på kontoen, som de begge har fået ved at spille begge deres opgør uafgjort.

Aftenens modstander er Maccabi Haifa fra Isreal, som må tage til takke med sidstepladsen i gruppe A. De har endnu ikke fået et point på kontoen, eftersom de har tabt begge deres gruppespilskampe indtil videre, mens deres målscore lyder på 0-4.

Hjemmeholdet Juventus må stadig undvære Hasan Salihamidzic, som er ude med en skade, mens også Alessandro Del Piero og Claudio Marchisio døjer med skader. Derimod er Mohamed Sissoko atter blevet kampklar, og han ventes at starte inde.

Maccabi Haifas duo Eyal Meshumar og John Culma er begge tilbage i truppen, efter at have været skadet. Derimod er Eyal Golasa og den normale anfører Yaniv Katan ikke kampklare. Derudover er Amir Edri fortsat udenfor med en skade, mens Tsepo Masilela og Shlomi Arbeitman meldes tvivlsomme. Sikkert er det dog, at Biram Kayal ikke kommer på banen i aften, idet han skal afsone to spilledages karantæne.

Forventede startopstillinger:

Juventus:

Buffon

Grygera – Cannavaro – Chiellini – Grosso

Camoranesi – Felipe Melo – Sissoko

Diego

Amauri – Iaquinta

Maccabi Haifa:

Davidovitch

Masilela – Keinan – Meshumar – Teixeira

Boccoli – Culma – Dutra – Arbeitman

Dvalishvili – Ghadir

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Juventus må betegnes som et væsentligt stærkere mandskab, trods en mindre spillemæssig krise i den hjemlige liga. Vi tror på, at italienerne henter deres første sejr i dette Champions League-gruppespil. Vi tipper et 3-0-slutresultat til Juventus.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu