Наши партнеры

Menu



Henke stiller støvlerne på hylden

Andet fodbold

I en alder af 38 år, har den svenske stjerne, Henrik Larsson, valgt at stoppe karrieren. Efter en lang karriere har den tidligere Manchester United-spiller fået nok af fodbolden.

Henrik Larsson fik sin debut i 1988, og har siden da spillet et hav af kampe. Nu er han blevet 38 år, og mætheden begynder at melde sig.

”Jeg vil takke alle, der har støttet mig igennem årene, men nu er det tid til at prøve noget andet,” udtaler den nu snart tidligere spiller til SVT.

Henke spiller dog sæsonen færdig for sin svenske klub, Helsingborg, men til november, hvor turneringen stopper, er det et endegyldigt farvel til topfodbolden. I hvert fald som spiller.

”Jeg vil helt klart være træner, og igennem tiden, har jeg opbygget en masse erfaring, som jeg kan bruge heri,” forklarede han på et af landsholdets pressemøder for nylig.

Henrik Larsson har udover Helsingborg og Manchester United også spillet i blandt andet Celtic og Barcelona.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu