Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Manchester United – Wolfsburg

Champions League

Der er dømt topopgør på Old Trafford onsdag aften, når de engelske mestrer Manchester United tager imod tyske Wolfsburg, der i sidste runde vandt over CSKA Moskva, mens United besejrede Besiktas.

Besiktas lagde stadion til kampen mod Manchester United for to uger siden og det var noget af en heksekedel, som ventede englænderne. Lydinfernoet påvirkede dog ikke Uniteds spil på banen, men længe så det ud til at kampen ville ende 0-0 lige indtil Paul Scholes med tretten minutter igen gjorde det til slutresultatet 1-0.

Siden kampen mod Besiktas har Manchester spillet mod lokalrivalerne Manchester City, der blev slået med 4-3. Derudover har modstanderne været Wolverhampton Wanders og Stoke, som blev besejret med 1-0 og 2-0.

Wolfsburg havde ikke så meget besvær, som Manchester United, med at vinde første kamp i CL-gruppespillet. Det kan de især takke angriberen Grafite for, da han scorede Wolfsburg tre mål i 3-1-sejren mod CSKA Moskva.

Tyskerne har siden matchen mod CSKA spillet tre kampe. Den første var mod Schalke 04, som Wolfsburg vandt 2-1 over. Kamp nummer to var på udebane mod FC Köln og den blev tabt 3-2 og den seneste modstander var Hannover, der blev slået med 4-2.

Sir Alex Ferguson mangler til kampen målmanden Edwin van der Saar, Rafael, Gabriel Obertan, Park og Owen Hargreaves, der alle er ude med diverse skader.

På den front er Wolfsburg meget mindre ramt end englænderne. De mangler til kampen kun danske Thomas Kahlenberg.

Forventede startopstillinger:

Manchester United:

Foster

O’Shea – Vidic – Ferdinand – Evra

Valencia – Scholes – Andersson – Giggs

Berbatov – Rooney

Wolfsburg:

Benaglio

Riether – Madlung – Barzagli – Schafer

Josue – Genther – Hasebe

Misimovic – Dzeko – Grafite

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Selvom det er topkampen i gruppe B og det må formodes at være de to mandskaber, der kæmper om førstepladsen i gruppen, så er englænderne en del stærkere end Wolfsburg, som de dog ikke må undervurderer.

Manchester United har også virket skarpe i den hjemlige Premier League, hvor de ligger på en delt førsteplads og derfor tror vi, at kampen ender 2-0 til hjemmeholdet.

_________________________________________________________________________

Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,

hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu