Наши партнеры

Menu



CL-optakt: Rubin Kazan – Inter

Champions League

Rubin Kazan, der ligger i toppen af den russiske liga, står i aften overfor sidste sæsons italienske mestre, Inter. Begge mandskaber jagter deres første Champions League-sejr i dette års gruppespil.

Det russiske førerhold Rubin Kazan fik en dårlig start på denne Champions League-sæson, da de tabte 3-1 mod den ukrainske storklub Dynamo Kiev. Dermed ligger Rubin Kazan på sidstepladsen, mens de i dag møder den italienske supermagt Inter.

I den bedste russiske række har Rubin Kazan været bedre med, hvor de i øjeblikket indtager førstepladsen efter 23 spillerunder. Den nærmeste modstander er Spartak Moskva, der har 43 point, hvilket er fire færre.

I de seneste to ligakampe har det russiske mandskab dog ikke sejret. Først spillede de uafgjort med Tomsk, der pt. ligger på 13. pladsen, men de senest led et hjemme-nederlag på 2-1 mod Amkar, der ligger nummer elleve i ligaen.

Aftenens modstander Inter klarede uafgjort 0-0 mod FC Barcelona i deres første Champions League-opgør i denne sæson, hvor Zlatan Ibrahimovic og Samuel Eto’o blandt andet skulle krydse klinger med deres gamle holdkammerater. Inter indtager andenpladsen i gruppe F med deres seneste resultat.

De forsvarende italienske mestre, Inter, har fået 13 point efter seks kampe i Serie A, hvor de senest led et nederlag på 1-0 til Sampdoria, som har startet forrygende og nu ligger på førstepladsen. Inter-holdet må fortsat nøjes med tredjepladsen.

Rubin Kazans cheftræner Kurban Berdyev må fortsat undvære midtbaneprofilen MacBeth Sibaya, der har karantæne.

Inter må se bort fra Wesley Sneijder, Thiago Motta og David Suazo, der alle er skadede.

Forventede startopstillinger:

Rubin Kazan:

Ryzhikov

Ansaldi – Cesar – Kaleshin – Sharonov

Semak – Ryazantsev – Noboa – Karadeniz

Dominguez – Bukharov

Inter:

Julio Cesar

Maicon – Lucio – Samuel – Santon

Zanetti – Cambiasso – Muntari – Stankovic

Eto’o – Milito

TotalBold.dk’s bud på kampen:

Man skal ikke undervurdere hjemmeholdet Rubin Kazan, hvilket også understreges gennem deres nuværende placering i den russiske række. Men alligevel mener vi, at Inter har et mere stjernespækket mandskab.

Vi tror, at udeholdet Inter vinder med 2-0, og dermed sikrer deres første Champions League-sejr i denne sæsons gruppespil.

_________________________________________________________________________

Husk TotalBold.dk’s Champions League-tippespil,

hvor du kan deltage gratis i konkurrencen om et gavekort på 500 kroner til Unisport.dk! – Læs mere om spillet her.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu