Наши партнеры

Menu



Koller stopper definitivt på landsholdet

Andet fodbold

Tjekkiets aldrende angriber, Jan Koller¸ gav efter den seneste EM-slutrunde udtryk for, at han nu ville stoppe på landsholdet, men han kunne alligevel ikke slippe landsholdsfodbolden. I dag meddelte Koller dog, at han definitivt takker af på landsholdet.

Tjekkiets 36-årige angriber Jan Koller valgte efter sidste EM-slutrunde at stille landsholdsstøvlerne på hylden, men da tjekkerne tog hul på VM-kvalifikationen til 2010, ændrede han mening og vendte tilbage for at hjælpe sit land.

I går mødte Tjekkiet Slovakiet, hvor parterne endte med at dele i porten, da slutresultatet blev 2-2. Koller gjorde sig ikke specielt bemærket i dette opgør og ti minutter inde i anden halvleg, blev Milan Baros sendt på banen i stedet for den 201 centimeter høje angriber. Baros sørgede for kampens sidste mål til 2-2.

Koller, som er Tjekkiets mest scorende spiller nogensinde med sine 55 scoringer, fortæller i dag, at han definitivt stopper på landsholdet.

”Nu er tiden kommet til yngre kræfter. Jeg er ikke længere god nok,” forklarer Koller ærligt ifølge Ritzau.

Tjekkiet ligger i øjeblikket på femtepladsen i VM-kvalifikationsgruppen med ni point, mens Slovakiet indtager førstepladsen med 16 point på kontoen.



Kommentér

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu