Наши партнеры

Menu



Stortalent får AGF-fuldtidskontrakt

Dansk fodbold

AGF’s 17-årige stortalent Casper Sloth har tegnet en fuldtidskontrakt med klubben. Således vil midtbanespilleren bære AGF-spilletrøjen frem til 30. juni 2012.

AGF’s midtbanetalent Casper Sloth, som kom til klubben tilbage i 2004 fra Brabrand IF, har efterhånden fået meget spilletid, og i øjeblikket får han erfaring på klubbens reservehold, der spiller i 2. division.

Derudover har 17-årige Sloth været udtaget til SAS Liga-truppen et par gange, men har han endnu ikke fået sin officielle førsteholdsdebut.

I dag kunne det unge stortalent glæde sig over at underskrive en fuldtidskontrakt med klubben, som holder ham hos AGF’erne frem til sommeren 2012.

”Jeg har det godt i AGF – dygtige trænere, gode holdkammerater og optimale muligheder for at udvikle mig, så jeg har ikke været i tvivl om, at det er den rette klub for mig. Jeg har valgt at satse på fodbold, og jeg ser frem til at komme på fuld tid. I forhold til SAS Liga-spillerne mangler jeg selvfølgelig lidt rutine og tempo, men det kommer med tiden, og så gælder det om at slå til, når chancerne byder sig,” fastslår Sloth over for AGF’s hjemmeside.

”Casper er et stort talent, der har alle forudsætningerne for at blive topspiller. Han har først og fremmest et indre drive og den nødvendige passion og lærevillighed til at drive det langt. Selvom han blot er 92’er, har han vist til træningen med SAS Liga-spillerne, at han både har teknik, fart og fysik til at begå sig i en trup med stor kvalitet. Han har et kæmpe potentiale, og derfor er jeg ekstremt glad for, at vi har forlænget aftalen med ham,” forklarer sportschef Brian Steen Nielsen.



Kommentér

En kommentar til “Stortalent får AGF-fuldtidskontrakt

  1. M selmer siger:

    tror han bliver Guld hver for AGF han spiller virkelig godt han gør !!!:D

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*



Top-menu
Menu