Наши партнеры

Menu



Brøndby IF

Skrevet af Mikkel Exner.

Da Michael Laudrup i sommers forlod posten som cheftræner for Brøndby, hentede man Manchester Uniteds hollandske ungdomstræner, Rene Meulensteen, ind som erstatning. Holdet mistede 3 af deres største profiler, Johan Elmand, Daniel Agger, og Morten Skoubo, i sæsonen 2005/06.

Derfor skulle der købes ind til den nye sæson. Der blev rynket lidt på øjenbrynene da klubben præsenterede spillere som den islandske angriber, Hannes Sigurdsson, der blot havde scoret 13 mål i 84 kampe, siden han startede sin karriere i 2002. Sigurdsson beviste senere hen, at han på ingen måde havde niveauet til at begå sig i SAS Ligaen.

En anden angriber blev også hentet til vestegnen. Den sydafrikanske lottokupon, Giovanni Rector, viste sig desværre at være uden gevinst. Heller ikke han besad de nødvendige kvaliteter for at spille i den bedste danske liga, og fansene var ikke ligefrem begejstrede. Cocktailen af de ringe indløb, og Brøndbys urealistiske skadessituation, kan være grunden til Brøndbys katastrofale efterårssæson.

Brøndbys spil manglede stabilitet over hele linien, mens Jyllands-forbandelsen stadig hang over Drengene fra Vestegnen. Brøndby tabte dumme point mod bundhold som Randers og AC Horsens, mens FCK tromlede derudaf. OB og FC Midtjylland begyndte også at vise fremragende spil. Brøndby blev fanget i stormen, og kunne efter den 19. november, hvor de blev slået 2-0 af Randers, kaste et skuffet blik på tabellen, hvor de lå placeret som nr. 7. En præstation langt under deres normale standard, og det hele så ud til at ramle ned over hovederne på dem.

Den 5. januar blev samarbejdet med Meulensteen afsluttet. Kort tid efter blev Køhlert afsløret som efterfølger, og dermed er det 3. gang at Brøndby-manden har ageret redningsmand. Der lå mystiske undertoner bag den officielle forklaring, der lød på at Meulensteen ikke havde tilpasset sig livet i Danmark. Spillerne viste intet om det, mens det virkede som om, at Køhlerts kontrakt, var blevet underskrevet inden Meulensteen trådte fra.

Tingene begyndte dog at se lysere ud for Brøndby. Anders Bjerregaard, klubbens sportschef, havde læst på lektien efter sommerens uheldige transfermarkedet, og i løbet af januar, kunne Brøndby præsentere 3 spændende nye spillere. Den ene var af dem var Stephan Andersen, der de seneste 4 år har spillet i Charlton. Stephan Andersen kan måle sig med de bedste målmænd i SAS Ligaen, og bliver helt klart en vigtig brik i Brøndbys defensiv.

Den danske forsvarsspiller, Mikkel Bischoff, kunne også præsenteres i klubben. Bischoff har været skadesplaget i store dele af sin karriere, men kan måske tilføre den manglende stabilitet, i Brøndbys bagerste kæde. Den 11. januar, landede der en overraskelse på vestegnen. En ukendt zambier, ved navn Chris Katongo, gjorde sit indtog på den københavnske vestegnen. Fansene frygtede at de havde købt endnu en Giovanni Rector, men efter et par Royal League kampe, viste Katongo, at han har alle forudsætninger til at blive en succes i SAS Ligaen.

Med Køhlert i spidsen, ser Brøndbys forårssæson en del lysere ud. Køhlert har allerede ført klubben til Royal League semifinalen, og holdet har formået at slå ærkerivalerne fra FC København. Der skal meget til for at redde Brøndbys sæson, men hvis Køhlert kan få styr på tropperne, har Brøndby kvaliteten til at slutte på en 3.- eller 4. plads.

Brøndbys to største profiler er, Martin Ericsson, han er en god teknisk offensiv midtbanespiller, med godt blik for spillet.

Den anden er den rutinerede, Per Nielsen, han har spillet i gult og blåt hele sin karriere, han er altid en vigtig brik i Brøndbys defensiv, og som anfører er han særligt vigtig.



Kommentér

En kommentar til “Brøndby IF

  1. AK siger:

    God optakt, Mikkel…Ikke mere at sige.



Top-menu
Menu